Blog Image

Korthår hvalpe 2012 - C-kuldet

Født 5/4-2012 - Stamtavle - klik her

Nelli og Trolle - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

På græs

3 uger gamle Posted on fre, maj 04, 2012 22:43:58

Hvalpene har været lidt ude i det gode vejr på græsset et par gange – bare 5-10 minutter. Der blev rigtig snuset – se selv på videoklippet

https://youtube.com/watch?v=2_WGmBTshCo%3Frel%3D0



Mad mad og atter mad

3 uger gamle Posted on ons, maj 02, 2012 11:16:28

Efterhånden er hvalpene blevet så store, at de skal have hver sin madskål, vi har en 6’er hvalpebar og en 4’er hvalpebar. Det er tilfældigt hvem der står hvor ved de forskellige måltider.

Når skålene er tømt og alle mætte kunne man dog lige kigge efter om der var en rest i en af de andre skåle og det er nemmest at nå hvis man planter alle 4 ben i skålene.

https://youtube.com/watch?v=1ucS1uGBpcM%3Frel%3D0

https://youtube.com/watch?v=1rNG_TdzkW8%3Frel%3D0

Skålene er vasket af – klar til næste måltid



Rævehalen

3 uger gamle Posted on tirs, maj 01, 2012 14:49:42

Rævehalen er på besøg i hvalpekassen for første gang, den er spændende

Og i løbet af 0 komma 0 kan man næsten ikke se rævehalen, alle ligger i en dynge ovenpå den

https://youtube.com/watch?v=yi7Q4xqn1kE%3Frel%3D0

Der leges med rævehalen mens jeg er ved at gøre rent i kassen og skifte tæppet, man kan ikke sige de er renlige endnu, så tæppet skiftes ved hvert måltid.



Vi flytter

3 uger gamle Posted on søn, april 29, 2012 12:15:46

Hvalpene er nu godt 3 uger gamle, og tiden flyver afsted. Hvalpekassen er ikke høj nok i kanterne, de er begyndt at kravle over, og de er begyndt at få fast føde, så det er tid at udvide ‘terrænet’. Hvalpene er derfor flyttet i vores hvalperum, der er isoleret og opvarmet. Radioen spiller P4 hele dagen, så de hører alle mulige forskellige lyde.

De er begyndt at gå ud af kassen og gøre sig rene, meeen der bliver også gjort lidt i kassen, det bliver bedre og bedre dag for dag.

Underlaget i kassen er tæpper der hedder vetbed, men aviser under. Det fungerer på den måde, at når de tisser løber det igennem ned på avisen, og tæppet er tørt i overfladen.

På gulvet er der aviser, så det er nemt at samle op og skifte. Der går rigtig mange aviser til smiley godt med en god avis leverandør.

Det der med fast føde, det er noget værre gratteri – de står oppe midt i maden, og når de er færdige har de mad i hele hovedet og store dele af kroppen – så må vi i gang med vaskekluden