Blog Image

Korthår hvalpe 2012 - C-kuldet

Født 5/4-2012 - Stamtavle - klik her

Nelli og Trolle - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

Carla og Casi på FJD udstilling

2013 Posted on tirs, juni 11, 2013 23:12:04

Casi fik Very Good og blev nr 1 i juniorklasse og dermed udstillingens bedste unge han. Stort tillykke til Casi og fører samt ejer Allan Grundahl som var forhindret i at deltage.

Carla deltog også i junior klasse tæver og fik også Very Good og blev nr 3.

De 2 kuldsøskende Casi og Carla

Carla og Tyge venter på at komme i ringen – Svend Arent i baggrunden



Caja på schweiss

2013 Posted on lør, juni 08, 2013 13:10:32

Den 1. juni var jeg og Poul til ruhårsklubens schweissprøve med hvores hunde,
en rigtig god dag for os

Caja 1.præmie på 400 meter 3 timers spor pokalvinder – bedste hund ud af 8 hunde.
Går bare godt på sporet og let at læse når hun er på sporet.

hilsen
Christian



C-Faust på schweiss

2013 Posted on søn, juni 02, 2013 09:30:26

Faust fik i dag 1 pr. i 3 timer schweisprøve, så armene er ikke til at få ned.
Han gik bare perfekt, men lidt for hurtigt mente dommeren

Du hører jo nok fra Christian, men det er det samme der + pokal.
Du får billeder af os begge på torsdag.

Mange glade hilsner
Fra
Faust og familie



Carla på schweiss

2013 Posted on man, april 15, 2013 22:19:11

Carla var på ikke anerkendt schweissprøve lørdag den 13/4-2013 afholdt af Højderyggens Jagthundeklub. Stedet var Gludsted. 400 meter 3 timer.

Det gik ret fint, Carla missede 2.knæk, og fik derfor en 2.præmie.



Hilsen fra Bornholm

2013 Posted on tors, april 11, 2013 11:41:03

Vi har ikke meldt til markprøve her i foråret for standen har ikke været på plads, og det gælder både Caja og Faust, men i går fik de deres første rigtige stand så nu er vi glade igen, havde selvfølgelig ikke kamera med men det kommer nok.
Vi har trænet mark som vilde men det er kun lige begyndt at virke, men vi er også kun lige blevet af med den sidste sne.

Ellers går det godt med alt andet, han er en dejlig hund.

mvh
Poul-Rikard Ebbesen



I dag er det …. fødselsdag

2013 Posted on fre, april 05, 2013 08:57:34

I dag er det …. fødselsdag – hurra hurra hurra

Kære C-Aicho Caja Carla Casi C-Centa Centa C-Faust C-Luca C-Rosso C-Sako og familier

…………………………. Stort tillykke med 1 års fødselsdagen i dag. ………………



Give 2013

2013 Posted on søn, marts 31, 2013 14:43:47

Et af årets højdepunkter i hundesporten synes jeg, er at deltage på Korthaarklubbens hovedprøve i Give. Det er altid dejligt at få snakket lidt med de andre korthaarsejere rundt om fra hele landet. I år var planen at alle 3 hunde skulle deltage, men lille Carla er ikke klar til markprøve endnu, så Give må vente for hendes vedkommende.

Desværre ligger jeg nu i slutningen af 3 uge under dynen med feber og virus i kroppen. Mycoplama kalder lægen det = kold lungebetændelse, og ingen grønne mirakel piller – det skal gå over af sig selv. Ingen appetit, hoster og sprutter, og efter 3 uger i sengen ingen kræfter, så jeg kan allerede nu melde ud, jeg kommer desværre ikke til Give i år.

Men hundene skal ikke snydes, så Tyge må gå med dem, Bea lørdag i åben klasse, og Nelli søndag i vinderklassen.

Så knæk og bræk til alle i Give, håber I må få et par gode dage.

Birte



Godt nytår til alle

2013 Posted on lør, januar 12, 2013 19:07:13

Kære hele C-kuldet og ejere

I ønskes et rigtig godt nytår. Her i det midtjyske blev det noget ‘vådt’ i ordets rigtige forstand. Juleaften og nat blev vores gårdsplads og staldbygning oversvømmet med 5-10 cm vand.

Vi ved ikke hvor vandet kommer fra og det er aldrig sket før i de 15 år vi har boet her, men vådt var det. Vi forsøgte at pumpe det væk, men godt blev det først da vi mellem jul og nytår fik gravet en rør ned fra en sivebrønd til en samlebrønd så vandet kunne komme væk.

Nu har vi i stedet fået det fineste vandhul på den anden side af vejen.

Lige efter nytår kom så 15 tons skærver til fordeling på gårdspladsen, så armene var lange efter sidste weekend hvor de blev fordelt med trillebør og skovl.

Nu mangler der bare at blive fordelt der hvor der er gravet, der skal vandet synke først. Carla hjalp også lidt til – i hvert tilfælde med at ‘prøvegå’ de nye skærver

Næste år bliver spændende med vores hunde, der skal læres rigtig meget, og de forskellige ting kan for alvor gå i gang. Håber alle er lige så glade for jeres hunde som vi er for Carla, som ligner Nelli rigtig meget på mange punkter, og det er vi glade for.



« ForrigeNæste »