Carla har i dag været i søndagslegestue – det er ren socialisering, ingen træning, blot leg. Ved ankomst bliver man lukket ind i en indhegning hvor størrelsen på hundene er nogenlunde den samme, og så kan der bare leges, I løbet af legetimen kommer der store hunde på besøg, med og uden pels. Det er rigtig sundt for hvalpene at møde alverdens andre hunde.

Der hilses på en af de store hunde fra naboindhegningen

Der leges med gravhunde

Og en spidshund – halen minder mistænkelig meget om rævehalen fra hvalpekassen 🙂

Igår da vi var på en af vores daglige ture i marken, var vi som sædvanlig nede ved vandhullet. Jeg havde vaders på og gik og ryddede lidt op i vandhullet. Carla stod på en ene side, Debbie og Bea på den anden, pludselig lød der et lille gjef, og så var Carla i vandet og svømmede halvvejs over, men så blev det alligevel for meget så hun vendte om og svømmede på land igen. Ha ha hun kunne lige så godt have svømmet helt over, det blev nemlig lige langt. Vi skyder også med hundeproppen hver dag når vi går ture, så bliver det noget helt naturligt at der kan lyde skud hvor som helst og hvornår som helst. Carla er nu ligeglad, ligesom de andre også er det.